Tanker fra et slyngerum

 Tiden er kommet, hvor der kan gøres lidt status på sæsonen. De mange timer i slyngerummet er et godt sted at reflektere over op- og nedturene, mens man stadig kan huske dem. Nogle af disse tanker, vil jeg gerne dele med jer i denne udgave af ’månedens arbejde’. Sidst i artiklen kommer jeg også ind på arbejdsopgaverne i august.

 

Magasin problem

Jeg har i år igen oplevet problemer med påsætning af første magasin. Rapsen blomstrede meget tidligt i år på mange marker i midten af april og på dette tidspunkt var de gamle vinterbier ikke døde endnu. Sættes der magasin på inden familien for alvor klækker bier mister familien pusten og tager ikke det nye magasin i brug før der er træk på rapsen, hvilket betyder at de fylder denne kasse med nektar. Denne kasse skulle dog være det nye vinterleje, og ikke et honningmagasin som det blev i år. For at bierne ikke skulle blive klemt nede på disse to kasser var det nødvendigt at løfte tavler op for at give dronningen plads til æglægning. Der er dog en tydelig arvbarhed i dette fænomen, da der er linier der er hurtige til at fjerne nektar fra yngellejet så dronningen hele tiden har mulighed for æglægning og dermed undgå at gå i sværmtilstand. Mine overvejelser går på, om jeg efter endt varroa behandling skal til at give bierne en kasse rene tavler under vinterlejet og så indvintre dem på to kasser. Det vil kræve mere vinterfoder som dog kunne gives i nogle større portioner. En anden mulighed er at rykke tavler op med det samme når anden-kassen påsættes, men det er jeg ikke meget for, da det vil tvinge bierne til at indtage mere plads end der er varmeproduktion til.

(Jeg skal slynge nogle tusinde tavler mere før jeg har en løsning klar!)

Alternative parringsstader

Jeg har i år forsøgt at parre dronninger i dobbelt familier på 2x4 tavler lavnormal som en form får topaflægger. Det er sådan set gået tilfredsstillende, dog har tidsforbruget været for stort, men til biavleren der parrer dronninger til eget forbrug, vil det bestemt være anvendeligt.

Slynge-kapacitet

Jeg bruger mange timer i mit slyngerum, også for mange. Mine 2 gamle 6 soldsslynger køre fint, men efter jeg har erhvervet mig en automatisk honning-løsner er det blevet slyngerne der er flaskehalsen. Dette ville kunne løses med nogle større slynger. Men det er en stor inverstering og bliver ikke lige nu.

Flere parringskasser

Jeg har i år haft et godt salg af dronninger og de fleste af disse sælges som parrede dronninger. Men jeg har flere forskellige slags parringsstader og står overfor at skulle vælge den type jeg fremover vil anvende. Jeg har flest apidea kasser som er en 3 rammers parringsstade, som er meget velfungerende. Den har dog en masse løsdele der gør rengøring og klargøring meget tidskrævende. Så mit valg er blevet Segeberger kassen som har 4 tavler der gør parringssamfundet stærkt og mere robust. Her er ingen løsdele ved rengøring og foderindsatsen sidder fast, hvilket det ikke gør på samme type som Kieler laver.

(Det er fint at gå og evaluere under slyngningen men som det fremgår kan det også blive dyrt!!)

Honninghøsten

Mine bigårde har alle samlet en pæn mængde honning, de bedste har givet over 50 kg i snit, men der er også enkelte bigårde der ikke har givet mere end det halve. Der var en meget lang trækpause efter raps og hvidtjørn var afblomstret, men juli måned har været ideel for bierne da det har regnet i passende mængde til, at planterne er blevet ved at give nektar. Især har kløveren givet et pænt udbytte, hvorimod linden skuffede da der var for meget vind under dennes blomstring. Mit mål var at få slynget et magasin fra alle stader i juni måned, det kunne jeg ikke nå, så jeg må se i øjenene at der kun bliver slynget én gang i år. Men da der har været lidt træk i hele juli har der også været risiko for at få tynd og vandholdigt honning med hjem til slyngning, så jeg har været påpasselig med ikke at få uinddampet honning med hjem til slyngning. Det er ofte i kassen lige over yngelljet den nyligt indbårede honning sidder, og denne kasse tager jeg først fra efter en trækpause på nogle dage.

Honninghøsten sælges til forskellige afsætning kanaler, hvor hovedparten går til grossist. Jeg har nogle gårdbutikker som sælger min honning og så har jeg mit torvesalg i Aarhus.

Et nyt honningkoncept?

Honningmarkedet har været temmelig nervøst i år, da flere honningopkøbere startede med opkøb af nyhøst med priser på 20,-kr. Det er en pris der umuliggør at holde økonomi i sin biavl. Efter min mening, har vi som biavlere har været alt for passive med markededførringen af vores fine produkt. Vi har i årtier ladet opkøbere tage sig af salget af honning og har slet ikke formået at sætte en dagorden for, hvordan dette salg skulle foregå. Vi har med misbiligelse set vore nabolande lancere honning til meget højere priser end vi kunne opnå. Jeg har selv arbejdet for at vi kunne få nogle regler for en produktion af økologisk honning a la de svenske og tyske regler, men det har ikke været muligt. Nu har vi så gået og haft sure opstød og har bare ladet stå til, hvilket har betydet at markedet i dag er blevet endnu mere smalt og i realiteten sidder på ganske få hænder. Jeg mener ikke vi skal vente på at økologiforeninger og direktorater bliver enige om danske regler, men derimod udvikle en koncept-honning, med fokus på den danske natur.

En mulighed kunne være et samarbejde med f.eks Danmarks Naturfredningsforening, som er en bred fonderet folkelig forening. DNF har ofte gode faglige artikler om bier og deres betydning for vores natur. Vi kunne som biavlere selv lave nogle regler for produktion af vores biavl, som kunne udmønte sig i en tillægsetikette lavet i samarbejde med DNF. Her skulle det fremgå at honningen støtter DNf med x antal kroner til videre arbejde for dansk natur. Det ville give danske forbrugere, der er bevidste om deres valg af fødevarer, mulighed for at vælge et alternativ til CO2 belastende varer fra den anden side af jorden. For selv om udenlansk honning ofte både er fairtrade og økologisk koster det meget i energiregnskabet. Bevidste forbrugere er ofte medlemmer af DNF i forvejen, hvor de så kan læse flere artikler om bierne i den danske natur. Vi skal have formidlet klart at bier er en forudsætning for det danske økosystem.

Dette er min lille slyngerums-version for, hvordan vi selv kunne komme til at sætte dagsorden og ikke vente på en teknokratisk løsning. Vores honning skal sælges med den værdighed den fortjener. Men nu ikke flere slyngerums-tanker – der skal også handles i august.

Rødkløver

I august måned har jeg en del bier på rødkløver-bestøvning. Rødkløver giver en masse god pollen, men ingen nektar, så for at bierne skal trives, skal der fodres. Jeg har en større økologisk frøavler i mit lokale område, som jeg har et godt samarbejde med. Jeg kører mine 6 rammers kasser ud på rødkløveren, hvor de bliver placeret på paller med 4 stk. på hver, fordelt ud i hele markens kant. Han får en rigtig god frøbestøvning af hele arealet og jeg får nogle aflæggere der er fyldt op med pollen. Jeg tager samme pris for en palle med 4 af disse 6 rammers-kasser som en stor produktions familie ville koste.

Så skal der fodres igen

Efter honninghøsten er i hus og varroa behandlingen er ved at være afsluttet, skal bierne have deres vinterfoder. Jeg regner som tommelfinger regel med, at der fodres med 2 kilo sukkertørstof pr. tavle bierne sidder på om vinteren. Da jeg drivfoder hele august og september vil meget af foderet blive ynglet op i denne periode, så der kan blive nogle stærke og overlevelsesdygtige bifamilier. Ofte er det et jammerligt syn der møder én når kræmerpladerne tages af bifamilierne, men jeg har ofte set hvordan familierne med eksplosiv kraft kommer til hægterne igen. Det er alle de bier der er varroa-skadede der dør under behandlingen. De ville dø alligevel, dog i et langsommere tempo, men med større fare for at de tilhørende vira bliver tilsvarende længe i stadet. For at processen går godt, kræver det at der arbejdes aktivt med at holde bierne beskæftiget med drivfodringen. Jeg mener kun det er flydende foder der virkelig retter en familie op efter syrebehandlingen. Lige efter myresyrebehandlingen er der som sagt ikke så mange bier i stadet og dronerne er også væk, hvilket gør det nemt at skifte dronninger i familierne. En ny ung dronning lægger betydelig flere æg om efteråret, så det er bare med at få skiftet alle de dronninger som ikke er tilfredsstillende mere.

Indvintring og en ny rytme

Jeg skrev i foråret om, hvordan de tyske biavlere indvintrede meget store bifamilier. Jeg vil forsøge det samme i år, ved at påsætte en 6 rammers familie oven på de familier der er lidt for små i efteråret. Jeg har sat 30 overvintringskasser af til dette forsøg.

Når de nye øparrede dronninger er blevet skiftet ind i familierne og der er foder på alle bifamilier, har jeg det lidt som når luften går ud af en ballon. Efter en travl sæson begynder alting at gå meget langsomt, arbejdsdagene bliver 4-6 timer kortere og der bliver igen tid til nærvær med venner og familie!

Arbejdet i august: Fodre, fjerne kræmerplader, tømme parringskasser, rydde op, tappe honning, hjemtage bier fra rødkløver bestøvning.