I juli hvor dagene igen kortes, sker der en mærkbar forandring i naturen.  Fuglesangen forstummer, næste års generation er sikret og kurtiseringen er ovre, i løbet af juli blomster og afblomstre de sidste store trækkilder for bierne, kløver, lind og gederams og kun lyngen er nu tilbage.  Forandringerne i bistadet ses ved, at biernes byggetrang forsvinder, yngellejet samles i de nederste kasser, og biernes naturlige formering i form af sværmning er slut. Juli måned er den måned, hvor biavleren skal sikre biernes overlevelse ved forberedelse til en god indvintring. En god indvintring er lig med mange livskraftige vinterbier. Vinterbier er bier med ekstra fedt depoter, som sikre at de kan overleve en lang vinter. Bierne producere disse vinterbier i juli og august, så det er her det nye bi år starter. Sidste halvdel af juli er derfor sidste mulighed for at lave aflæggere.

De sidste aflæggere laves med parrede dronninger.  Dem laver jeg på følgende måde: 3 forseglede yngeltavler, 1 pollentavle og en fodertavle sættes ned i kassen (alle med påsiddende bier) og herefter rystes bier fra 2 til 3 åbne yngeltavler ned i stadet. Kassen fyldes op med kunsttavler og flyvesprækken indsnævres til 2-3 cm. Herefter dryppe jeg bierne med Bienwohl og aflæggeren stå dronningløs i 7 dage.  Efter 7 dage fjernes alle dronningeceller og der tilsættes en parret dronning i forsendlesesbur.  Bierne dryppes igen med Bienwohl og aflæggeren skal nu fodres med 2,5 kg foderdej, som placeres oven på tavlerne. Efter endnu 7 dage kontrolleres dronningen for æglægning og der dryppes for sidste gang.  Er dronningen antaget og i æglægning, pålægges igen 2,5 kg foderdej.  Jeg anvender forerdej fordi risikoen for røveri er mindre end ved flydende foder.  Efter 3 uger har bifamilien etableret sig med vagtbier og der kan herefter anvendes flydende foder.  Disse aflæggere varroabehandles igen ved vinterdrypningen med oxalsyre.                                                                                                                                                            

Hvis den tilsatte dronningen ikke er i æglægning efter 7 dage og stadig er i stadet, fjernes hun og en ny tilsættes.  Hvis den tilsatte dronning ikke er i stadet, er grunden oftes, at jeg har overset en dronningcelle og der går en jomfru i stadet, som nu skal findes og fjernes før en ny parret kan tilsættes.

Dronningavlen

Vi har haft mange dage med sommervejr, hvilket har givet honning i kasserne. På min egn var det dog hvidtjørnen der reddede høsten, da rapsens blomstring var meget tidlig og vejret var koldt og blæsende. Det gode vejr i juni har betydet at de første hold dronninger er blevet parret til tiden, hvilket betyder at kvaliteten er rigtig god. Når de små parringssamfund har adgang til pollen får dronningerne en perfekt start, hvilket sikrer at de får mulighed for at manifestere de fremavlede gener. Det er altid spændende at se hvordan og hvornår de første dronninger går i æglægning. I år var det en stor tilfredstillelse at konstaterer æglægning i 90% af kasserne allerede 10 dage efter dronningens tilsætning. Jeg lader de parrede dronninger gå i parringkasserne indtil de selv begynder at klække bier. Dette sikre at dronningen har udviklet fuld feromon produktion og derfor lettere antages når hun tilsættes i en stor familie eller aflægger. Når dronningen fjernes fra et befrugtningsstade der klækker bier, tilsætter jeg en celle som har 2 døgn til klækning. Fordelen ved at tilsætte en celle med det samme, er at bierne ikke skal sidde dronningløse i flere dage, med produktion at vild-celler til følge. Disse skal så fjernes før jeg kan tilsætte en ny jomfru. Ulempen ved at tilsætte celler med det samme, er at dronningerne ikke er mærkede.  Jeg har indarbejdet en rutine ved fratagelse af umærkede dronninger i parringskasser:  Jeg medtager til hver kasse et tomt forsendelsesbur, et rundt plastic-bur og en elastik. Først fyldes forsendelsesburet med følgebier, så finder jeg dronningen, som puttes i det runde bur, som herefter lukkes med celle-koppen, og de 2 burer holdes sammen med elastikken.  Når jeg kommer hjem mærkes dronningen og kan nu tilsættes sine egne følgebier.Fratagning af dronninger

Sidste uge af juli stopper jeg med omlarvningerne, da parringer i august er usikre og kvaliteten for svingende.  Efter at der har klækket dronninger i 70 dage i træk er det en kæmpe forløsning at slukke for rugemaskinen. Jeg forsøger på dette tidspunkt af sæsonen at holde lidt ferie, for forude venter stadig et stort arbejde; skift af dronninger, dronninge-salg, honning-høst, varroabehandling og fodring.

  

 Sidste honninghøst og varroabehandling.

Jeg tilstræber at få varroabehandlet inden 15 august og i år hvor der er mange varroamider starter jeg allerede 15.juli.  Det er vigtigt for mig at overvintre så sunde bifamilier som muligt, for at sikre at næste års produktions.  Dette sikres ved at vinterbierne ikke er skadet af varroamider, så derfor er det vigtigt at bifamilien er behandlet inden vinterbierne klækker i august måned.  Jeg ved, at jeg kan gå glip af eftertræk i sensommeren, men det er ofte dyrekøbte kilo, da risikoen for dårlig overvintring øges kraftigt, ved at udsætte varroabehandling.

Når den sidste honning tages fra, anvender jeg bi-tømmere.  For at bi-tømmerne fungerer, skal der en tom kasse under bi-tømmeren, og i denne tomme kasse hænger jeg en fodertaske, hvori der fordres med flydende foder.  Denne fodring sikre, at bierne søger ned fra honningmagasinerne, som efter 1-2 døgn kan hentes hjem til slyngning uden bier.  Den tomme kasse har 2 formål: 1) Den sikrer, at der rent fysisk er plads til de mange bier fra honningmagasinerne. 2) Den anvendes som fordampnings-rum til varroabehandling.

Varroabehandlingen starter når jeg fjerner bi-tømmer og honningmagasiner fra bifamilien, ved at jeg lægger 2,5kg foderdej ovenpå bærerlisterne og placerer kramer-pladen, så den ligger skråt op på foderdejen.  Der skal være cirkulation mellem bærerlister og kramerplade for at sikre en ordentlig fordeling af myresyren.  Jeg fryser Kramer-pladerne 1 døgn inden jeg anvender dem, for at fordampningen sker langsommere. Kramerpladen skal ligge der i 12 døgn og først derefter forsætter jeg fodring med 50% sukkeropløsning. Når Kramer-pladen fjernes, lægges et stykke plastic over bifamilien, dog med en sprække på 2cm i hele kassens bredde, i den side hvor foder-tasken hænger. Jeg fodre bifamilierne med sukker, som jeg betragter som det bedster vinterfoder, og som samtidig er 30% billigere end færdig inverteret foder. Jeg giver 5 liter ad gangen til bifamilien er færdigfodret.

Arbejdet med med at tage den sidste honning fra og varroabehandle hører ikke til i kategorien fornøjelser. Det er hårdt arbejde med mange (forhåbentlig tunge) løft og bier i disharmoni.  Anvendelse af bi-tømmer formindsker røveri og anvendelsen frosne kramer-plader mindsker chok-effekten ved myrersyre-behandlingen.  Når Kramer-pladen fjernes og bierne fodres, genoprettes harmonien og nu er det tid at skifte dronninger.

Skift af dronninger

Jeg skifter først mine dronninger i avlsfamilierne efter endt varroa behandling. Lige efter kramerpladerne er taget af er et godt tidspunkt, for her er den gamle dronning nem at finde og de fleste droner er døde. Når den gamle dronning er fundet og slået ihjel, kan den nye tilsætte med det samme i et tilsætningsbur. Herefter får familien 5 liter flydende foder og den nye unge dronning vil lægge rigtig mange æg i den kommende tid. En ung dronning lægger betydelige flere æg end en gammel dronning og bliver endda ved i meget længere tid hen over efteråret. Jeg skifter alle de dronninger der ikke har levet op til mine avls kriterier, ofte skifter jeg 100 nye ø-parrede dronninger ind i mine avlsfamilier. Jeg gemmer de bedste 75 stk 2- årsdronninger og 25 stk 3-årsdronninger. I år laver jeg nogle eksta store søskende serier, som skal indvintres i overvintringskasser, for at have muligheden for at lave en grov sortering allerede i foråret 2015.

Varroa behandling af overvintringskasser

Jeg har ofte oplevet at myresyre behandling af de små 6 rammers familier, har været for kraftig og til tider direkte ødelæggende. Sidste år behandlede jeg dem ikke med myresyre, men udelukkende med oxalsyre. Det resulterede i nogle meget flotte familier i foråret, men der var også en tildens til for mange mider. Så i år vil jeg anvende en tymol behandling i 6 rammers kasserne, med en opfølgende oxalsyre drypning i vinter.

Jeg har valgt at beskrive varroa behandlingen allerede i juli nr, for det er min klare overbevisning at biåret 2014 bliver et af de store varroa år! Jeg ved godt at mange biavlere ikke vil starte indvintringen den 15 juli, men det er et velment råd. Beskrivelsen af min honning behandling har jeg udeladt i dette nummer, og vil gerne henvise til gode tema nummere af tidligere biblade. En tidligere skribendt af månedens arbejde Erling Atzen har også lavet en meget informativ vidio om emnet.

 Bier på Lyng?

Jeg plejer at køre et par bigårde på lyng, men de sidste par år har kvaliteten af lynghonningen været skuffende, så i skrivende stund har jeg endnu ikke bestemt mig for at køre på lyng i år. Lyng arealerne er mange steder i en elendig forfatning, da de store statslige arealer slet ikke bliver passet på en optimal måde. Jeg finder det paradoksalt at der snakkes fra politisk side at biavlen skal hjælpes, samtidigt med at vore naturarealer ned prioriteres. Lyngen skal plejes for at give nektar til insekterene!

 

Arbejdet i Juli:

Sætte bierne på vinterleje, bierne tages hjem fra bestøvnings arealerne. De sidste aflæggere laves, Fodre drone familierne for at sikre gode parringer sidst på sæsonen, Slynge honning. Fodre aflæggere og parringsstader. Varroa behandling og fodring af de store familier. Skifte dronninger.