Midsommerens arbejde


I juni høster vi frugten af arbejdet med at opbygge bifamilierne til store og kraftige samfund - et arbejde der begyndte med indvintringen i august måned sidste år.

Når hvidtjørnen er afblomstret er det tid til at høste den første honning. I et normalt år sker det omkring grundlovsdag, den 5. juni.

På min egn er der nu en lang trækpause, hvor der ikke kommer meget nyindbåren nektar i kasserne. Forårets honning er nu inddampet og det er muligt at høste en honning af rigtig god kvalitet og med en lav vandprocent.

Bierne har i år fået et langt og solrigt forår, hvor der er nektar fra mange forskellige trækkilder. Mine bier har haft et godt træk på de første mælkebøtter - det er en plante, der er giver en god udvikling i familierne. Mælkebøttepollen har en høj biologisk værdi, og giver bierne en god udvikling. Det er vigtigt at biernes indbæring af pollen er så alsidig som mulig og at der også kommer pollen fra den vilde natur. Det har bierne haft mulighed for i dette forår og det kan betyde at vi får en god høst og nogle sunde familier – Hurra!

 

Billedtekst: Mælkebøtter er smukke – og så forsyner de bierne med pollen af rigtig god kvalitet.

 

Årets første honning
I begyndelsen af juni har jeg altid meget arbejde omkring dronningavlen og jeg har ofte svært ved at nå at få slynget så meget honning, som jeg burde. For det betyder meget at få en kasse eller to af bierne, så de ikke sidder på så meget plads. Det optimale er at få dem ned på 3 til 4 kasser, hvilket gør det nemmere for bierne at holde den tilbageblevne honning varm. Når der senere på sæsonen igen kommer træk på lind og kløver har bierne også nemmere ved at få honningen inddampet.

Når jeg tager honning fra i juni sker det med biblæser – det er en hurtig og nem måde at få noget honning fra bierne. Men det er også en larmende maskine at gå med, og den har det med at forstyrre den gode oplevelse af at tage honning fra. Balancen og de fede tider i staderne opleves nu bedst med en bibørste. Men ak! - det er et af kompromiserne ved at have mange stader.

Jeg har valgt ikke at have ansatte, så dagene går stærkt når der skal pakkes parringskasser, laves aflæggere, sendes dronninger og omlarves hver dag. I år er det planen at få et magasin honning slynget fra hvert stade i juni og så lade resten sidde på bierne til juli måned.

 

Advarsel om mider
Efter en meget mild og kort vinter, hvor mange bifamilier har haft lidt yngel det meste af tiden, er der stor fare for at vi får mange varroamider i år. Jeg har fortrudt, at jeg ikke gav bierne en oxalsyre drypning i foråret, så det er vigtigt hele tiden at vurderer midernes udvikling. Vær opmærksom på at tage toppen af mide bestanden ved hjælp af fratagning af droneyngel, men vær også opmærksom på at det kan blive nødvendigt med tidlig indvintring og myresyre-behandling.

 

De første aflæggere
At danne aflæggere er en del af det at drive biavl med varroa mider. Dannelsen af aflæggere er nemlig i sig selv en varroa-sanering, når der er yngelfrie perioder i bifamilierne. I juni dannes aflæggere med jomfrudronninger, da de første parrede dronninger først er parret omkring 1. juli.

Jeg etablerer i juni måned 200 aflæggere i 6-rammers kasser. Dem danner jeg på følgende måde:

  • Én tavle med åben foder og pollen
  • Én tavle med forseglet yngel (en hel tavle yngel)
  • Bier fra to åbne yngeltavler
  • Fire kunsttavler
  • Én dronningcelle der klækker to døgn efter.

Efter syv døgn tilses aflæggeren. Her ser jeg om cellen er klækket eller om der er lavet nødceller på yngeltavlen. Hvis der er nødceller, fjernes disse og der tilsættes en jomfru i bur (jeg fjerner ikke følgebierne). Herefter får de 2½ kg foderdej.

Nu skal aflæggeren stå i 14 dage uden at der åbnes for den. Dronningen er nemlig kønsmoden på dette tidspunkt og åbnes der lige efter hendes parring vil bierne passe så meget på hende, at de indnøgler hende og hun går tabt. I ca. 80 % af aflæggerne går der nu en æglæggende dronning og der er endnu ikke forseglet yngel i familien, så hvis der gives en oxalsyre drypning på dette tidspunkt er det en 99% varroa-fri familie.

I de aflæggere der ikke har en parret dronning på dette tidspunkt, rystes bierne af tavlen og kassen tages med hjem, og avendes til aflæggere i juli.

 

Aflægger med jomfru i bur
Sådan gør jeg, hvis der skal anvendes jomfrudronninger til dannelse af de første aflæggere:

  • Én åben yngeltavle med æg og larver
  • Én forseglet yngeltavle med krybende bier
  • Bier fra to åbne yngeltavler
  • Én fodertavle med pollen
  • Tre kunsttavler

Efter syv døgn gennemgås de to yngeltavler uden bier på, og de dannede dronningceller fjernes. Herefter tilsættes der en jomfru i bur med følgebier. De får 2½ kg foderdej.

Nu står aflæggeren uden at blive åbnet og efter 18 dage er der ofte en æglæggende dronning og det er tid til oxalsyredrypning.

Det er vigtigt at skrive op og planlægge når der laves aflæggere, så der er en dronning på 7. dagen, samt at få skrevet op hvornår der skal oxalsyrebehandles. På 18. dagen er der endnu ikke forseglet yngel, men det kan der være dagen efter, og så virker oxalsyren ikke på de mider der sidder inde i de forseglede celler. Laver man ikke selv dronninger, skal der bestilles i god tid, så man har en dronning på 7. dagen. Det er vigtigt ved dannelse af aflæggere, at der er åben yngel til stede, så bierne kan lave nogle dronningceller. Har de ikke den mulighed bliver der panik og mange bier vil søge væk fra stadet. Den forseglede yngeltavle skal sikre at der er unge bier tilstede omkring dronningens parring, men også ammebier til den kommende yngel. Jeg synes at en blanding af bier i alle aldre giver det bedste resultat ved dannelsen af nye samfund. Aflæggeren skal have endnu en pose foderdej efter de 18 dage, hvorefter de har trækbier og mulighed for lidt selvforsyning - men de må aldrig sulte!

Bemærk: Antallet af yngeltavler er angivet for første halvdel af juni - efter Sankt Hans skal aflæggeren have endnu en forseglet yngeltavle.

 

Jomfruer i parringskasser

Når der skal pakkes Apidea eller kielerkasser, anvender jeg jomfruer der lige er klækket i rugemaskinen. Disse nyklækkede dronninger bliver altid antaget, når de pakkes i kasserne sammen med 3½ dl unge bier der er helt våde af vand. Jeg er overbevist om, at dét at de unge dronninger ikke har haft kontakt med andre bier, gør at de endnu ikke har udviklet så meget feromon, hvilket resulterer i at de antages næsten 100%. De jomfruer der har været i kontakt med følgebier, er meget svære at få antaget. Det kan ikke anbefales, da antagelsen er under 50%. Så laver man ikke selv dronninger og kan anvende dronninger direkte fra rugemaskinen, skal man finde en dronningavler der vil sælge én nogle celler. Det er fint at pakke 3½ dl unge våde bier og tilsætte en dronningecelle der klækker to døgn efter, til disse små parringskasser. To døgn før klækning er cellerne meget robuste og tåler en del, men på dette tidspunkt er feromonduften fra cellen så svag at bierne accepterer den. Hvis de tilsættes for tæt på klækningen, vil bierne ofte bide dem op og dræbe dem. Bier er meget ”tro” mod deres gamle dronning og er svære at få til at acceptere et nyt overhoved - det er biavlernes store udfordring ved alt det ”damebytteri”.

Når kasserne er pakket med bier, dronning (eller dronningcelle) og foder skal de stå mørkt og køligt i minimum tre døgn. Herefter sættes de ud til parring om aftenen eller tidlig morgen, hvorefter man lader dem være i ro og fred i 17-18 dage. Er det lykkedes at få dronningen parret, er det vigtigt at hun ikke anvendes før yngeltavlerne er fuldt forseglede. Dronningen har nemlig først på dette tidspunkt udviklet sin fulde feromonproduktion, og der er en meget større chance for at dronningen antages i sit nye samfund. Parringskassen skal fodres igen efter de 17-18 dage, den første gang bruger jeg fast foderdej og anden gang anvender jeg tør sukker/melis. En parringsprocent på 75 anser jeg for acceptabelt i disse små kasser.

Når dronningen fjernes fra kasserne står de dronningløse i 5-7 dage, hvorefter de dronningeceller, som de selv har bygget, fjernes - nu kan en jomfrudronning tilsættes i bur. Hvis der anvendes celler kan den tilsættes samtidig med at dronningen fjernes. Brugen af celler indebærer dog, at der bruges tid på mærkning af dronningerne, inden de kan anvendes.

 

Flere bier uden varroa
Jeg synes ikke at hobbybiavlere skal bruge små parringskasser, men derimod lave nogle aflægger på de tavler der anvendes i ens stadetype. Brugen af de små kasser er alt for tidskrævende hvis der blot skal parres nogle få dronninger. Som tidligere nævnt, så er det også en varroa-bekæmpelse at lave aflæggere.

Skal antallet af bifamilier ikke forøges, så kan aflæggerne blot sættes sammen med de gamle familier efter høst og varroa-behandling. Det er en fuldstændig sikker måde at skifte dronninger på og man sikrer sig store kraftige bifamiler til indvintring. Det er bare med at komme i gang

Fat græstrimmeren!
Jeg synes, at jeg som biavler har et ansvar for mine handlinger og dermed de signaler jeg sender til mine medmennesker. Som biavler er jeg fødevareproducent, hvilket forpligter mig i min færden. Derfor kunne jeg ikke drømme om at sprøjte omkring mine stader med gift – der er ingen pesticider som ikke har en konsekvens for vort fælles miljø. Det tager ca. 5 minutter at slå græs i en bigård med græstrimmer.

Der har været mange der har haft uddybende spørgsmål til månedens arbejde, de har enten ringet eller skrevet mail til mig. De har alle fået et svar efter bedste evne, og det er dejligt at få respons på mit arbejde – tak! Jeg vil altid besvare faglig og saglig kritik, dog vil jeg foretrække mail i juni og august.

 

--

 

Indsæt boks sidst i artiklen:

 

Juni måneds gøremål:

  • Pakke bier til ø-parring og friparring
  • Passe dronefamilierne på øerne og friparringsstationen
  • Høste honning
  • Lave aflæggere
  • Efter Sankt Hans - begynde at sætte bierne på vinterleje
  • Fodre de nye familier
  • Lave dronninger
  • Slå græs i bigårdene