De første indgreb


April er måneden, hvor vi ikke bare skal tale om bier og planlægge på papiret.
Vi skal igang med det praktiske arbejde ude ved bifamilierne.
Vejret i april er den første store udfordring som bier og biavler skal igennem.
For vejret kan svinge fra sommer til vintervejr, på ganske få dage.

Undgå forkølede bier

Aprilvejret er den første store udfordring som bier og biavler skal igennem. For vejret kan svinge fra sommer til vintervejr, på ganske få dage.

Bierne skal i de første uger af april gennem et generationsskifte, da alle vinterbierne efterhånden vil dø. Det kan biavleren ikke forhindre, men der kan tages højde for at bierne kan holde varmen, da der i denne tid er meget yngel i forhold til bi-mængden. Bierne må ikke have flere tavler end dem de sidder på, så ofte starter de første indgreb i mine stader med at indskrænke pladsen hos de familier der er små. Hvis jeg er for optimistisk med biernes udvikling og udvider pladsen for tidligt, vil resultat blive forkølet yngel og bierne vil udrense eller æde yngle. Så hvis man vil undgå at slynge honning i år, er april mulighedernes måned!

Jeg har i første uge af april været rundt i bigårdene for at udtage nosema prøver. Det er en prøve hvor der udtages 60 bier i små bægre som nedfryses, og herefter indsendes til et laboratorium. Her bliver bierne blendet og i et mikroskop bliver der kikket efter om der er nosema-sporer tilstede i den enkelte prøve. Når alle prøver er analyseret, får jeg meddelelse med resultatet. Er der prøver hvor der er nosema i, vil denne families dronning udgå af videre avl. Så dette er første udvælgelse i avlen efter sunde bier.

Efter jeg har været rundt i bigårdene, har jeg konstateret et meget lille vintertab, det er på 2-3 % og det er meget tilfredsstillende. Familierne er derfor ret store, hvilket er tegner godt for det tidlige forårstræk på rapsen. Men selv om rapsen er ved at blomstre, skal der stadig udvides i biernes tempo. Min erfaring er at der først er nektar i rapsen i de sidste 2 uger af dens blomstring, og blomstringen er normalt 4 til 6 uger.

(Ydermere ser familierne rimelig store ud, men det skal de også helst være, for rapsen springer også tidligt ud.)      

Det store forårssyn

Når bierne er begyndt at klække nye bier, er tiden kommet hvor det store forårssyn skal udføres. Dette syn har flere formål, men det primære er at undersøge biernes sundhedstilstand. Derudover skal den første avls vurdering foretages ved dette indgreb. Men jeg vil gerne beskrive dette indgreb trin for trin.

Det første jeg gør, er at finde dronningen. Dette gøres nemmest ved at liste sig ind på hende. Det vil sige ingen larm ved optræk at tavler, første tavle tjekkes, for at se om dronningen er på, hvorefter denne tavle sættes over i en medbragt tom 6 rammeres overvintringskasse. Her bliver den til indgrebet afsluttes. Tavlerne bliver herefter gennemgået indtil dronningen er fundet, hun tjekkes for defekte lemmer og hvis hun er mærket, om hendes mærke eller farvekode stemmer overens med notatet på stadekortet. Er dronningen tilsat som celle sidste år er hun ikke mærket endnu, dette er tilfældet i alle aflæggere med friparrede dronninger. Dronningen mærkes nu med 2013 farven, og herefter vingeklippes hun. Under dette indgreb sidder dronningen ”trygt” og stille mellem mine tommel og pegefinger. Det er kun den ene vingespids der klippes, så jeg bruger en lille brodersaks der nemt kan komme imellem vingerne. Når dronningen sættes tilbage på den tavle hun kom fra, kontrolleres at dronningen ikke nøgles, hvilket betyder at bierne sætter sig i en klump om dronningen. Dette kan stoppes af lidt røg, men normalt optager hun omgående æglægningen og er totalt upåvirket af indgrebet.

Det næste jeg gør, er at syne bierne for sygdom. Dette kan kun udføres, hvis der ikke er bier på tavlerne: så jeg starter fra en den ene ende, ryster bierne af tavlen og gennemgår dem én efter én. Jeg ryster tavlen nede i kassen, idet der er stadig en tavle oppe, så der er plads til det. Jeg kontrollerer at der ikke er sygt yngel, såsom opbidte eller indfaldne cellelåg, eller der ikke findes forvredne stræklarver og mumier efter kalkyngel. Hvis alt er uden tegn på sygdom går jeg til næste fase i indgrebet. Jeg vil dog anbefale nye biavler at kontakte en erfaren biavler, hvis der er mindste tvivl om sygdom.

Nu har jeg håndteret bierne på en hård måde og har derfor et godt indblik i tavlefasthed og temperament, derfor noteres der de første karakterer på stadekortet. Jeg noterer også hvor meget yngel der er, samt hvor mange tavler bierne dækker. Er det en ældre dronning er det meget vigtigt at jeg får vished for at hendes mærkning stemmer overens med stadekortes notat. Hvis dronningens mærke er blå med en mindre gul klat oven på, ved jeg præcist at det er linie AB999 der er parret med linie PS538.

Nu er jeg færdig med stadet og kassen lukkes igen, et sådant indgreb tager mig normalt ca. 10 min. Men selv efter mange års øvelse, kan tingene også drille og tage den dobbelte tid. Jeg har bevidst omtalt synet af bierne for et indgreb, for hver gang jeg åbner en kasse bier er det en voldsom stresspåvirkning af bierne. Derfor åbner jeg kun et stade når der er grund til det, og ofte har mine indgreb flere mål/funktioner. Det kan tage mange dage før harmonien i et bistade er genoprettet!

Dannelse af dobbeltfamilier

Når alle bigårde er synet, er tiden kommet, hvor der skal arbejdes med at gøre diverse indgreb for at sikre produktionen af dronninger, aflæggere og honning. Min prioritet som dronningeavler er først og fremmest at producere bier. Jeg skal lave flere indgreb i april som kan sikre mig et løbende overskud af unge bier, der skal sikre mig gode parringer af de nye dronninger.

For at fylde mange parringskasser, er der brug for et antal dobbeltfamilier, som jeg synes er den bedste måde at høste unge bier på. Jeg kan i normale år regne med at en dobbeltfamilie kan producerer bier til at fylde 20 til 25 parringssamfund. Jeg anvender kilerkasser og apideakasser.

Dobbeltfamilier laver jeg ved at 2 bifamiler sættes sammen, så de sidder på 2x10 tavler med et dronninggitter imellem, for at adskille de 2 dronninger. Når de 2 familier skal forenes (i fagsprog – slåes sammen) har jeg brugt avis metoden, men er gået over til at anvende et produkt der hedder Bienwohlen. Det påføres bierne ligesom en oxalsyre behandling, hvilket får de 2 kasser til at lugte ens. De 2 bifamilier skal helst være nogenlunde lige store når de forenes, da der ellers mistes for mange dronninger. Udjævningen udføres samtidig med at de forenes, hvor jeg flytter og udjævner yngeltavlerne. Det kræver at der er styr på dronningerne under dette arbejde. Efter en uges tid kontrollerer jeg om der er æglægning i begge kasser. Er dette tilfældet, pålægges der gitter oven på øverste kasse og der påsættes magasiner. Her bruger jeg norske kasser, for det er vigtigt at der bliver anvendt samme rammemål i det videre arbejde. Det sker i ca. 10 % af disse familier at den ene dronning er gået tabt under foreningen, men her fjernes gitteret mellem kasserne blot, og familien har nu to kasser yngel. Herefter pålægges gitter og der påsættes magasine/r.

Hvis det er for at producere meget honning er denne model også brugbar, men her skal den ene dronning bevidst fjernes ved foreningen af familierne. De familier der kun har én dronning giver et udbytte der er 25 til 30 kilo over familierne med 2 dronninger. Jeg har de sidste 15 år forenet mere end 2000 bifamilier og der er et klart mønster i at to åbne yngellejer resultere i et mindre honningudbytte.

Jeg bor i et område med god jord og hermed mange hvedemarker, så det betyder at mit træk stopper når hvidtjørnen er afblomsteret. Jeg tager honningen fra disse bifamiler meget hurtigt, så jeg kan komme i gang med at fodre. Når der er 2 store yngellejer der skal holdes i gang, kræver det 3 liter tyndt foder, hver gang jeg ryster/høster bier, hvilke jeg gør hver 6. dag. Hvordan jeg høster bier kommer i maj bibladet.

Når der fodres i disse bifamilier i hele juni måned, er det en selvfølge at der ikke kan høstes honning resten af denne sæson i dobbeltfamilierne. Men når arbejdet med at fylde parringskasser normalt er færdigt i første uge af juli, bliver disse familier lavet til 6 nye bifamiler. En stor produktion af aflægger sikre mig produktionssikkerhed til kommende sæson, men også mulighed for et indtægtsgrundlag om foråret i form af salg af bifamilier.

Dobbeltfamilier til finisher

Til selve dronningeproduktionen anvender jeg også dobbeltfamilier. De laves på en lidt anden måde, da de 2 dronninger begge sidder i den nederste kasse, adskilt af et indskud. De har så kun 2x5 tavler til deres rådighed. Når de fylder deres tavler til bristepunktet, pålægges et dronninggitter og en kasse kunsttavler. Bierne begynder herefter at udbygge disse tavler fra hver sin side og bliver hermed forenet til en enhed. Når de er godt i gang med at udbygge kunsttavlerne, rykkes 1 tavle yngel op fra hver side i nederste kasse. Dette arbejde gøres hver 4. dag og når alle tavler har været i rotation, er bifamilien klar til maj måneds produktion af dronninger. Bierne skal sidde klemt hele tiden, dog kan det blive nødvendigt med endnu en kasse kunsttavler. Disse familier kaldes for finisher og driften af disse vil blive uddybet i maj og juni bibladet. Men de skal startes op i april for at være klar til midt maj. Den første kasse kunsttavler der påsættes, indeholder også en fodertaske hvori der fodres hvis der ikke er træk. Jeg vil gerne én gang for alle slå fast, at der ikke produceres honning af mine finisher, for jeg mener ikke der kan produceres kvalitetsdronninger i dk, uden der fodres løbende. Ved produktion af en finisher påregner et tab af 50 kg honning og en udgift på foder der ligger på ca. 200 kr. Foderudgiften er dog fiktiv da fodertavlerne anvendes i aflæggerne.

Find Holger

I de næste blade vil I komme til at høre meget mere om dobbelt- og finisherfamiliernes drift. Som nybegynder kan det være en udfordring blot at finde dronningen. Jeg håber at min beskrivelse af håndteringen ved forårssynet kan bruges som en slags manual til dette vigtige arbejde. Der findes en god børnebog der kan være en hjælp, hvis det er svært at finde dronninger, den hedder Find Holger.

Forårssynet er en kollektiv pligt, som alle biavlere skal tage meget alvorligt. Sygdom der stoppes tidligt bliver ikke til en epidemi.

Andre arbejdsopgaver der skal gøres i april:

Påsætning af magasine nr. 2 – det nye yngelleje.

Pålægning af dronninggittre og honningmagasiner sidst på måneden (vejr og træk er afgørende).

Tilsætte dronetavler (enten det er til varroa bekæmpelse eller til avlsdronegivere)

Få planlagt ø-parring i forhold til omlarvning, så det passer til sejlplanen (se dronningavlerforeningens hjemmeside).