Droner, nøgler og legoklodser

I dronningeavlen er udvælgelsen og pasningen af droner langt vigtigere
end de fl este umiddelbart forestiller sig.
I denne udgave af månedens arbejde vil jeg gå i dybden med biernes arveforhold.
Biernes formering er ganske unik, da de har formået at gennemgå evolutionen, uden at ændre sig ret meget.
Jeg starter ud med den tunge ende af teorien bag arveforhold, for så at beskrive min metode i min dronningeavl.
Derefter vil jeg belyse mit arbejde med udvælgelse og pasning af dronerne, som er langt vigtigere end man måske umiddelbart skulle tro.

BIER OG BLOMSTER

Som uddannet landmand har jeg haft en del arvelighedslære.
Men da bier jo adskiller sig en del fra køer, grise, heste og får, spurgte jeg biavler og forhenværende genetiker Jørn Tønnes Nielsen om han ville skitsere den grundlæggende proces i biernes arveforhold.
Han gav mig følgende svar:
Langt hovedparten af alle dyr og planter dannes ved kønnet formering.
En ægcelle smelter sammen med en sædcelle, (hos planter en pollencelle).
Denne befrugtede celle deler sig mange, mange gange og resulterer i et voksent individ.
Arveanlæggene eller generne er samlet i nogle strenge kaldet kromosomer.
Mennesket har 23 kromosomer i hver kønscelle. Bikromosomer
Hvert kromosom har nogle karakteristika, såsom en bestemt form eller længde, der adskiller det fra alle de øvrige kromosomer.
Hos mennesket betegnes de med numrene fra 1 til 23.
I det befrugtede menneskeæg, og dermed i alle andre celler i kroppen, er antallet af kromosomer 46 (et sæt på 23 fra moderen og et sæt på 23 fra faderen).
Der er således et par nr. 1, et par nr. 2, et par nr. 3, osv.
Når der dannes nye kønsceller i æggestokke eller testikler, sker der en såkaldt reduktionsdeling, hvor antallet af kromosomer halveres (hos mennesket igen til 23) og næste generation kan tage over!
En gruppe insekter – de årevingede -, omfattende bier, hvepse, humlebier, myrer m.fl . er specielle, idet hannerne opstår fra et ubefrugtet æg og kun har det halve kromosomtal i forhold til hunnerne.
Hos honningbien er kromosomtallet hos droner 16, medens det hos dronning og arbejdere (som jo genetisk er hunner) er 32.
Dronningens arvemasse består af 16 kromosomer fra hendes mor og 16 kromosomer fra hendes far.
I figur 1 er moderens kromosomer vist med rødt og dronens med blåt.
Når dronningen danner ægceller skal kromosomtallet halveres, så hendes kønsceller igen kun indeholder 16 kromosomer.
Ved denne deling går kromosom par nr. 1 (rød og blå) til hver sin ”side” og ender i hver sin kønscelle.
Det samme sker med par nr. 2 og alle de øvrige 14 par (fi gur 2).
Men kromosomerne fordeles vilkårligt og uafhængigt af hinanden.
Denne uafhængige fordeling af de 16 ”røde” kromosomer fra moderen og de 16 ”blå” kromosomer fra faderen betyder at der fra en enkelt dronning kan dannes ægceller med 65.536 (= 216) kombinationer af hendes forældres arveanlæg.
Disse kan potentielt udvikle sig til kønsmodne droner.
(Der fi ndes et fænomen der hedder overkrydsning, hvor kromosomerne kan bytte dele, hvilket vil øge antallet af kombinationer yderligere, det er en ekstra komplikationder udelades her).
Ved øparring står der typisk et antal dronegivende familier, hvor dronningerne er genetisk forskellige, selv om de er søskende.
Det giver igen endnu fl ere genetisk forskellige droner.
Da den enkelte dronning parrer sig med mange (10–30) droner, er der eksempelvis ingen garanti for at øparrede dronninger også er gode dronninger.
Så i avlen af honningbier er der kun en vej, det er udvælgelse, udvælgelse og udvælgelse.

ER DET MULIGT AT AVLE PÅ HONNINGBIER?

Så nu kunne der være god grund til at stille sig selv spørgsmålet:
Kan det overhovedet lade sig gøre at avle på honningbier?
Mit svar er, at det er svært, men i praksis har danske dronningeavlere de sidste årtier fremavlet bier, der vækker positiv respons ude i verden.
Der er systematisk avlet bier med en så høj sundhed, at sygdomme som nosema og bipest er reduceret til et minimum.
Disse to sygdomme var særdeles tabsgivende for biavlen, da jeg startede som biavler for 35 år siden.
Denne avl har ført til at man kan forebygge sygdomme, hvor andre lande har brugt symptombehandling i form af lægemidler.
Men for at komme hertil, er der også lavet en kraftig udvælgelse ved simpelthen ikke at avle på de dronninger, der enten ikke havde hygiejnisk adfærd eller havde nosema-sporer i sig.
Når der skal udvælges dronearv, laves der dronninger af en udvalgt bifamilie, hvis arbejderbier opfylder de avlsmål man har sat sig.
Det er bisamfundets sammensætning der udvælges efter, og ved at lave en serie søsterdronninger af en sådan familie, vil dronerne fra de nye dronninger have nogle af de samme gener som arbejderne i den udvalgte familie.
Men det er jo langt fra sikkert, at alle de gener man udvælger efter også bliver manifesteret i de nye søsterdronninger.
Det er forklaringen på, at der skal laves mange dronninger før der er en god avlsdronning.
Jeg regner eksempelvis med, at ud af 100 øparringer bliver der udvalgt fem avlsdronninger.

EFTERLEVELSE AF BIERNES ADFÆRD

Med en stor omgang teori, vil jeg nu beskrive min praksis for at sikre gode parringer.
Som dronningeavler er det vigtigt at have en god forståelse for de ting der sker i en bifamilie, når de på naturlig vis formerer sig.
Under biernes forberedelse til sværmning sker der nogle ting i bistadet som er så vigtige, at jeg bliver nødt til at efterleve dem, hvis det skal lykkedes mig at lave en ny kvalitetsdronning.
Forår og sommer er for bierne en opbyggelse af deres samfund, som har ét formål: formering.
For at sikre den kommende generation deler en bifamilie sig i to.
Den ene del i en gruppe af gamle trækbier, der hurtigt kan indsamle det de mangler, nemlig forråd.
Den anden gruppe i en sammensætning der kan sikre en ny dronnings parring.
For at sværme skal bierne først sikre sig følgende:
• Store mængder nektar og pollen
• Stor yngelmængde
• En gammel dronning i god fysisk form
• Titusindevis af arbejderbier
• Nogle tusinde droner
• Nogle få sværmeceller
Efter sværmningen er der tilbage i stadet nogle klækkemodne dronningeceller, nogle tusinde droner, et stort forseglet yngelleje og en del unge bier og så er der hele forrådet af honning og pollen.
Det er denne sammensætning i et bistade der kan sikre en jomfrudronning i at blive parret.
Den sammensætning af bier i bistadet der opstår efter sværmningen, prøver jeg at efterligne når aflægger og parringskasser skal etableres.
Det er opskriften på vellykkede parringer.
Når dronningen kryber fra cellen skal hun den næste uges tid plejes intenst af de unge ammebier, så hun kan udvikle sig til at kunne gennemgå den farefulde parringsudfl ugt.
Dronningen skal udvikle sine fl yvefærdigheder og orienteringsevne samt sine organer, så hun bliver kønsmoden.
Før og efter parringen er temperaturen omkring hende af vital betydning for kvaliteten af dronningens æglægning.
Efter at dronningen er gået i æglægning, vil der stadig være ammebier der kan fodre larverne i cellerne.
Ser vi på forholdstallet mellem droner og jomfrudronninger, er der ofte 1000 droner til hver jomfrudronning, dette forhold er noget jeg indarbejder i mit avlsarbejde.

DRONERENS RØGT OG PLEJE

Når der skal udvælges familier til at give en god dronearv, bruges de samme avlsparameter som anvendes på dronningesiden.
Parametrene er: sværmtendens, fredelighed, tavlefasthed, honningudbytte og sundhed (nosema-prøver og udrensningsprøver).
Jeg udvælger 30 bifamilier der lever op til mine krav, de bliver samlet på min parringsplads og i disse familier bliver der tilsat vokstavler med drone-præg.
Det betyder at der bliver produceret vældig mange droner.
Men da der somme tider er fl ere hundrede dronninger kønsmodne samtidigt, skal der også være mange - rigtig mange - kønsmodne droner.
At have kønsmodne droner forudsætter at bifamilierne, der passer disse droner, hele tiden har masser af føde til rådighed.
Ganske få dage med knaphed vil resultere i at dronerne sultes, og så mister de deres vitalitet med dårlige parringer til følge.
Det er i mit område med rapstræk nødvendigt at få honningen hurtigt af disse bifamilier, og herefter fodre dem 1 til 2 gange om ugen. dronevokspræg i kunsttavle
Det kan også blive nødvendigt at samle pollentavler sammen i udebigårderne.
Det hjælper ikke bare at lade honningen sidde så de kan spise af det, for bier giver helst ikke ud af deres vinterforråd, og slet ikke til store dovne han-individer.
Sidder dronerne på bunden af stadet, har de sultet så længe at jeg betragter dem som værdiløse!
I min praksis udgør et massivt drone-tryk i parringsområderet i sig selv en avlsfremgang.
Det er et kæmpe slag mellem dronerne for at blive en af de udvalgte, der parrer sig med dronningen.
Så jo fl ere der er, jo større er kravet til de fysiske egenskaber hos dronen og jo stærkere bliver afkommet.

ARBEJDET I MARTS

Marts er en vigtig måned til den sidste klargøring og forberedelse.
Jeg vil starte med at sikre mig at bierne er i live, og få eventuelt døde familier kørt hjem.
Vokstavlerne fra de døde familier omsmeltes, så jeg ikke skal have dem liggende hele sommeren.
Faren for møl er betydelig og er der lidt dødt yngel i tavlerne kan det give bananfluer i massevis.
Jeg vil i samme omgang tjekke, at der ikke står bier og sulter.
I så fald gives en madpakke.
Jeg har ikke varroa-skuffer i om vinteren, dette er for at sikre at stadet er bedre ventileret, men nu hvor bierne er begyndt at yngle, er varme meget vigtig, så nu kommer de i igen.
Jeg har som før beskrevet en tom kasse under bierne, den skal tages hjem til damprensning.
Når kasserne er tørre igen bliver de fyldt op med de klargjorte kunsttavler.
Når jeg er ude at tage de tomme kasser hjem bliver stadebunden gjort ren eller skiftet.
Nu er det også tiden at mine parringskasser skal gøres klar med foder, tavler og ny dækplastik.
Alt materiel skal være klar inden den 15. april.
Jeg drypper ikke med oxalsyre om foråret,
medmindre jeg har konstateret mange mider i efteråret.
Det var ikke tilfældet i 2013, så jeg giver ikke oxalsyre i år.
Men det er en god ide at gøre det, hvis der er tvivl om der er behandlet tilstrækkeligt.
Midt i marts er der biavlskonference i Odense, som jeg skal med til.
I forbindelse med konferencen bliver der afholdt generalforsamlinger i henholdsvis Avlerringen og i Dronningavlerforeningen af 1921.
Denne weekend har masser af fagligt indhold, men er også en dejlig chance for at få nogle gode sociale dage.
Avlsarbejdet starter i første uge af april.
Her skal der i hver bifamilie med 2. års dronning, udtages en prøve af 60 bier.
Bierne udtages i små glas, som herefter nedfryses.
Efter nogle dage i fryseren, tælles bierne op, så der er præcis 60 i glasset.
De bliver herefter sendt til analyse for at teste dem for nosema-sporer.
De familier der har sporer udgår i videre avlsarbejde.
Jeg håber at vores bier er kommet godt gennem vinteren.
April er den måned, hvor der dør fl est bier, så vær opmærksom med rettidig omhu!
De næste seks udgaver af månedens arbejde vil blive af praktisk karakter, for nu skal jeg ud at passe bier.

NØGLE TIL INSPIRATION

For nogle år siden var der i det svenske biblad Gadden (nr. 3/2009 ) en artikel skrevet af Martin Nehmann, som netop omtaler brugen af stort drone antal.
Han beskriver, at han arbejdede på Tasmanien i 1998/99 hos en biavler med 2.000 bifamilier.
Det var et familieforetagende, hvor man høstede store mængder honning.
De sidste årtier havde man i gennemsnit høstet 30% af den tasmanske honningproduktion, til trods for at de kun havde 14% af øens bier.
Farfaren, der havde været biavler i over 40 år, havde fundet ud af, at hvis man øgede antallet af dronefamilier på parringspladsen fra 10-15 stk. til 50 stk. steg honningudbyttet betragteligt.
Jeg kan anbefale at læse denne artikel, som også omhandler det komplekse i at renparre bier.
Bibladet Gadden har et meget højt fagligt niveu i deres artikler, og man kan købe deres USB-nøgle for 400 kr, så har man adgang til alle de gamle udgaver af bladet.
Tusind siders læsning
http://www.biodlingsforetagarna.nu/gadden/